Hvad er flexleasing?

Flexleasing er leasing af en udenlandsk bil, hvor kun betales dansk registreringsafgift i leasingperioden. Altså betaler du kun en leasingydelse, der svarer til afskrivningen på bilen plus registreringsafgiften for den tid, du har leaset den. Derved undgår du, at den fulde danske registreringsafgift indgår i beregningen. Det giver dig en stor kontant besparelse på leasingydelsen.

Flexleasing får din drømmebil inden for økonomisk rækkevidde og giver dig en stor kontant besparelse i hele leasingperioden, fordi du kun betaler en leasingydelse, der svarer til den reelle værdiforringelse på bilen i løbet af leasingperioden. Samtidig betaler du kun registreringsafgift for selve leasingperioden og slipper for, at den totale registreringsafgift på bilen drages med ind i beregningen af leasingafgiften.

På den måde kan du lease luksusbiler og biler i den øvre ende af firmabilssegmentet til en brøkdel af den ydelse, du skulle have givet for at lease den samme bil med fuldt betalt dansk registreringsafgift.

Ideelt til biler på over 3 år

Flexleasing er ideelt til leasing af brugte luksusbiler på over 3 år og salgspriser på over 400.000 på gaden i Danmark. Her kan vi oftest finde en rigtig god og økonomisk rentabel leasingaftale, fordi der stadig er mange gode år i vognen, når leasingperioden er slut.

Fordel ved korte leasingaftaler

Af samme grund foretrækker vi helst at tegne leasingaftaler på enten 12 eller 24 måneder. Det giver det mindste værditab på vognen, hvorfor du kan nøjes med en lavere leasingafgift. Vi kan dog også sagtens tegne 36 måneders leasingaftaler, hvor du dog må forvente et lidt højere værditab på de fleste biler.

Efter leasingperiode er slut, kan du vælge at forlænge aftalen eller købe vognen og betale en dansk registreringsafgift, der svarer til vognens stand. Vognen kan også leases på ny af en ny part eller sælges til en tysk eller dansk forhandler.

Perfekt sammen med splitleasing

Har du eget firma eller kan du overtale din arbejdsgiver, kan flexleasing kombineres med splitleasing. Her deles du og firmaet om leasingafgiften i et forhold, der svarer til, hvor meget privat kørsel bilen anvendes til.

Så kører du f.eks. 20 % privat, betaler du 20 % af leasingafgiften og driftsomkostningerne. Firmaet betaler de resterende 80 %. Du slipper for at blive beskattet for fri bil og får en lækker bil til rådighed for samme pris, som hvis du havde skulle afdrage på en almindelig personbil.

Ærlig og reel rådgivning

Er du interesseret i at høre mere om flexleasing og splitleasing, så kontakt JT Leasing og få ærlig og reel rådgivning – både på leasingaftaler og den bil du påtænker at lease.

Hos JT Leasing bestræber vi os på altid at levere biler af højeste kvalitet til vores kunder. Alle biler kontrolleres af et uafhængigt testfirma hos den forhandler, hvor bilkøbet skal finde sted. Det sikrer dig, at du får din drømmebil i den stand, som forhandleren har beskrevet. Med en leasingaftale gennem JT Leasing er du altid sikret de bedste og mest favorable vilkår!

JT Leasing
John Thomsen
Flensborgvej 9A
6340 Kruså
Tlf: 77 77 77 27
info@jt-leasing.dk

Bankinfo:
Reg.: 8065 - Konto: 1425417

Følg os på